21/3 2013 kl. 18:20 Bil væltede rundt nord for Halvrimmen.
Torsdag først på aftenen kom en bilist ud i rabatten og mistede herredømmet over sin bil på Udholmvej ca. 4 km. Nord for Halvrimmen. Bilen væltede rundt og havnede på siden i grøften. Brandvæsnet fra Brovst blev sammen med paramediciner, ambulance og politi sendt til ulykken, da den mandlige bilist ikke kunne komme ud af bilen.
Bilisten fik en del kvæstelser, og blev med ambulance kørt på Aalborg sygehus.
Fotograf : Thomas
18/3 2013 Stort klitområde brændt ved Tversted
En uforsigtighed med gløder fra en brændeovn, kostede en sigtelse og en stor indsats fra brandberedskab fra hele vendsyssel.Branden bredte sig pga. den meget kraftige vind. Iflg. politien er ca. 1500x300 meter klitområde brændt.
Heldigvis gik det ikke ud over nogle sommerhuse i området, ligesom ingen mennesker kom til skade.
Fotograf : Jean
15/3 2013 kl. 10:53 Storbrand i lyng og skov i Rødhus.
Jammerbugt kommune var ved at brænde lyng af ved Kystvejen i Rødhus Klit fredag formiddag, men vinden tog til og de kunne ikke styre branden. Beredskabet fra Pandrup blev kaldt til branden, men inden de nåede frem fik ilden fat i skoven. Da brænden bredte sig meget hurtig, og der var fare for at branden skulle få fat i et sommerhusområde, blev der kaldt Brandvæsen fra Aabybro, Brovst og beredskabsstyrelsen i Thisted.Ca. 25 tønder land lyng og lidt skov udbrændte, men det lykkedes at stoppe branden, inden den nåede sommerhusene
Fotograf : Thomas
15/3 2013 kl. 4:16 PÃ¥sat brand i Havfruen Kro i Hou
Natten til fredag vågnede en person der bor ovenpå Havfruen Kro i Hou, ved at der var røg i opgangen.Det viste sig hurtigt at der var blevet knust en rude, og sat ild til kroen, med hjælp fra brandbare væsker.
Ingen personer kom noget til ved branden, men det kunne være endt helt galt, da der ovenpå kroen bor en børnefamillie. Der skete dog en del materiel skade på stedet.
Fotograf : Jean
11/3 2013 kl. 13:00 Afbrænding af lyng kom helt ud af kontrol ved Grønnestrand.
Naturstyrelsen Thy var mandag i gang med en planlagt afbrænding af lyng på Grønnestrandvej nord for Fjerritslev. Men det gik ikke helt som planlagt, pludselig kunne naturstyrelsen ikke styrer ilden i det meget tørrer lyng, og branden bredte sig meget hurtigt. Beredskab Jammerbugt blev kaldt ud til branden, og brandvæsnet fra både Fjerritslev og Brovst kæmpede i 3 timer for at få slukket branden.
Op mod 25 tønder land udbrændte.
Fotograf : Thomas
10/3 2013 kl. 13:11 Større naturbrand i militærets øvelses område nord for Tranum.
Beredskab Jammerbugt blev søndag middag kaldt til en større naturbrand i hede og klit, i militærets øvelses område på Sandmosevej mellem Tranum og Rødhus.Op mod 150 hektar lyng og græs brændte, da vinden kom fra øst stoppede branden selv, da den kom til de yderste klitter ved vandet. Både brandvæsnet fra Brovst og Aabybro kæmpede for at få slukket branden.
Fotograf : Thomas
10/3 2013 kl. 11:04 Naturbrand i sommerhusområde ved Fjerritslev.
Søndag formiddag brændte 400 kvm. græs i et sommerhusområde på Lyngbjergvej ved Fjerritslev.En sommerhus ejer havde tømt lidt aske ud fra brændeovnen, men uheldigvis var der lidt gløder tilbage som satte ild til græsset. Brandvæsnet fra Fjerritslev var hurtigt fremme og fik slukket branden.
Fotograf : Thomas
9/3 2013 kl. 16:51 Mindre brand i skur ved Aabybro.
Beredskab Jammerbugt blev sidst på eftermiddagen kaldt til brand på Rimmensvej syd for Aabybro.Da brandvæsnet fra Aabybro ankom til stedet, viste det sig at være et mindre skur i haven der var ild i.
Brandvæsnet sprøjtede en del vand på, og kunne køre hjem på stationen i Aabybro igen 25 minutter efter ankomsten.
Fotograf : Thomas




