Information om album

0101202405mini.jpg
Navn: 1/1 2024 Bygningsbrand i Understed
Nytårsnat kl. 02.15 blev Nordjyllands Beredskab, Station Sæby alarmeret til bygningsbrand ved Understed forsamlingshus.
Fyrværkeri der havde været affyret i forbindelse med nytåret, var efter bedste mening samlet sammen og smidt i en affaldscontainer, der var placeret op af husmuren ved forsamlingshuset. Desværre som det er sket så mange gange før og til trods for det meget fugtige vejr, var krudtet ikke helt brændt af og efter nogen tid, havde det sat containeren i brand og efterfølgende de to gasflasker der stod i umiddelbar nærhed og som var tilkoblet forsamlingshuset.

Der mødte derfor de tilkaldte brandfolk lugten af gas og to 33 kg gasflasker der var i brand. De sendte store stikflammer ud, til fare for bygningen de stod op af, men det lykkedes efter nogen tid og med en del vand, at få afkølet og slukket de to flasker, inden ilden bredte sig til bygningen.

To containere udbrændte og der skete heldigvis ingen større skade på bygningen.

Foto: Henrik
Antal billeder: 13
Seneste billede tilfjet af Henrik d. 01 January 2024 17:52
Siden dannet p: 0.08 sekunder